Fåborggade 3, Mezz. th., 2100 København Ø

I et af Østerbro's attraktive kvarterer sælges en 3-værelses I/S lejlighed

I en yderst charmerede ejendom med dannebrogsvinduer og fyldningsdøre udbydes en høj og ugenert stuelejlighed. Den indeholder fordelingsentre - således at den nemt ville kunne deles af to personer, plankegulve og stuklofter og fremtræder lys og venlig. Lejligheden indeholder endvidere, badeværelse med brus, et stort køkken med plads til spiseplads og 3 værelser, alle med adgang fra entreen. To af værelserne er adskilt af en dør, hvorfor der nemt vil kunne laves to stuer en suite.

Til lejligheden er der tilhørende, dørtelefon, loftrum, kælderrum, vaskeri & tørrerum, en cykelkælder samt et gårdmiljø med sol og atmosfære.

Gode parkerings muligheder lige foran hoveddøren og i øvrigt tæt på offentlige transportmuligheder, Østerbros's hyggelige café-liv og badestrand ved Svanemøllen mm.

Særligt ved I/S ejendomme:
I/S-lejligheder kan ikke realkreditbelånes, eftersom der ikke kan fås pant/sikkerhed i selve lejligheden. Alternativt til dette kan være et alm. banklån. Samlet set, på bundlinjen, vil du alligevel få mange m² for pengene sammenlignet med et køb af ejerlejligheder eller andelsboliger i området.
Er der tanker om et "forældrekøb" skal det nævnes, at ejendommen skal erhverves i barnets navn.

Ellers fungerer denne I/S lejligheder som mange andre ejerlejligheder og andelsboliger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.